Powered by

God kommunikation er altafgørende

Benèe Huse har nu gennem fire år opført moderne huse af høj kvalitet i et bredt sortiment. Den gode kommunikation om den individuelle kundes ønsker og forventninger er omdrejningspunktet for os, i vores søgen efter at indfri dem til kundens tilfredshed.
 

Klaus Benèe, som er stifter og ejer af Benée Huse, har gennem 17 år været beskæftiget i  byggebranchen. Da han i 2006 besluttede sig for at stifte Benèe Huse, havde han været direktør og partner hos ét af landets førende byggefirmaer med speciale i enfamiliehuse og boligprojekter, med ansvaret for virksomhedens jysk/fynske afdeling. Derfor havde han god ballast og stor erfaring indenfor branchen. 

 
”Jeg havde tidligere overvejet at blive iværksætter og da chancen bød sig, sprang jeg ud i det,” siger Klaus Benèe. ”Som iværksætter kan man jo i høj grad selv bestemme - og jeg bestemte mig for altid at ville handle ærligt og reelt, bygge huse af høj kvalitet – med kundens ønsker i centrum”
 
Siden begyndelsen i 2006 har Benèe Huse opført mange huse af forskellige typer – både det 
moderne bungalowhus, som er en nyfortolkning af 30’ernes parcelhus, men også længehuse, atriumhuse, vinkel- og gårdhavehuse. ”Bungalowen er meget populær og kan også laves som et længehus eller vinkelhus,” siger Klaus Benèe.